Racestandard
Lhasa Apso - FCI Racestandard
Opridelsesland: Tibet
Protektion: Storbritannien
Anvendelse: Selvskabshund
FCI gruppe: FCI gruppe 9, selvskabshunde Sektion 5 (Tibetanske racer)
Historie:
Lhasa Apsoen kommer fra Tibet, hvor mange lever i bjergene, og klimaet kan være strengt. Racen må være hårdfør for at kunne modstå disse forhold, der har haft en betydelig indvirkning på udviklingen af racen. Den lange hårde pels med dens tætte underuld virker isolerende om vinteren. Den lange pels, der falder ned over øjnene, beskytter disse mod vind, støv og skarpt lys. Lhasa'en er en af de mange asiatiske racer, der er importeret til vesten. De første Apsoer kom til England i begyndelsen af 1920-erne. De blev hurtigt vist frem i London. Den første tid, de var i England, blev de forvekslet med andre stridhårede og pjuskede asiatiske hunde, og de blev alle kaldt ”Lhasa Terriers”. Der blev senere lavet en opdeling – især imellem Lhasa Apso og Tibetansk Terrier, der mentes at ligge bag de tidlige Lhasaer. I 1933 blev der i England stiftet en klub for racen Lhasa Apso
Helhedsindtryk og proportioner:
Harmonisk, robust af bygning med rigelig pels - uden overdrivelser
Temperament:
Munter og selvbevidst. Opmærksom og ligevægtig – men lidt reserveret over for fremmede.
Hoved:
En moderat smal skalle, som falder lidt ind bag øjnene. Oversiden af skallen er ikke helt flad – men dog hverken kuplet eller æbleformet
Med et middel stop. En sort næse.
Næsepartiet burde være omkring 4 cm langt, men ikke kvadratisk. Længden fra næsespidsen er ca. 1/3 af hovedets totale længde fra næse til baghoved.
Bid:
De øverste fortænder slutter tæt lige bag de nederste – dvs. biddet er omvendt saksebid. Fortænderne er placeret bredt og i så lige en linie som muligt. Fuldt tandsæt er ønskeligt.
Øjne:
Mørke, middelstore og frontalt placeret. De er ovale, hverken store, udstående, små eller dybtliggende. Det hvide må ikke ses øverst eller nederst i øjet.
Ører:
Hængende med meget rigelig pels
Hals:
Stærk og godt buet
Krop:
Harmonsik og kompakt.
Overlinjen skal være vandret, og med en stærk lænd
Bryst:
Ribbenspartiet rækker godt bagud.
Hale:
Højt ansat og båret godt op over ryggen – men ikke krogformet. Der ses ofte et knæk ved halespidsen. Godt beklædt med pels
Lemmer
Forpart:
Godt tilbagelagte skuldre.
Forbenene er lige og rigeligt dækket af pels.
Forpoterne er runde og katteagtige med faste trædepuder. Godt beklædt med pels
Bagpart:
Veludviklet og velvinklet med god muskulatur. Beklædt med meget rigelig pels.
Mellemføder set bagfra parallelle og ikke for tæt stillede
Bagpoterne er runde ”kattepoter” med faste trædepuder. Godt beklædt med pels
Bevægelse
Kæk og fri.
Pels:
Hårlag:
Overpelsen lang, rigelig, lige og hård, hverken uld- eller silkeagtig. Moderat underuld. Pelsen må aldrig være til hindring for hundens bevægelsesevne.
Farve:
Gylden, sand- eller honningfarvet, mørk gråsprængt (grizzle), skifer- eller røgfarvet, flerfarvet (parti-colour), sort, hvid eller brunlig. De nævnte farver er alle lige anerkendte.
Størrelse
Ideel skulderhøjde: Hanner: 25 cm, tæver en smule mindre.
Fejl:
Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang samt dens betydning for
hundens sundhed og velbefindende.
Diskvalificerende fejl:
-
Aggressive eller for sky hunde
-
Enhver hund, der tydeligt viser fysiske eller psykiske abnormiteter, skal
diskvalificeres.